Dr. Dalgaard's Documents

Note: This article is provided here to make the information within publicly available. Should you require data for a footnote, then it was originally published as: Dalgaard, Kasper: 2010: “Melchizedek – præstekonge, ærkeengel og ludersøn”, in TEOL-Information 42, University of Copenhagen Melkisedek - præstekonge, ærkeengel og ludersøn Af ph.d.-stipendiat, cand. theol. Kasper Dalgaard Fra præstekonge, over ærkeengel og til ludersøn - for­tolkningerne af den bibelske figur Mel­kisedek er mange og særdeles for­skelligartede. Mit ph.d.-projekt har som hovedformål at undersøge disse og afdække, hvordan og hvorfor denne figur genfortolkes på så forskelligartet vis i antikken. Først en introduktion af hovedperso­nen Melkisedek. I kapitel 14 i 1. Mo­sebog afbrydes samtalen mellem Abra­ham og kongen af Sodom pludseligt af en præstekonge, kaldet Melkisedek. Efter blot tre vers (18-20) fortsætter det igangværende møde, og Melkisedek forsvinder herefter ud af historien....

Note : This article is provided here to make the information within publicly available. Should you require data for a footnote, then it was originally published as: Dalgaard, Kasper: 2010: “Guds Fire Nøgler – De Palæstinensiske Targumim og Markusevangeliet 4,35-6,44: Collegium Biblicums Eksegetiske Specialepris 2009”, in Collegium Biblicums Årsskrift 2009   Guds Fire Nøgler De palæstinensiske targumim og Markusevangeliet 4,35-6,44 Kasper Dalgaard I forbindelse med Collegium Biblicums årsmøde 2009 modtog jeg den nystiftede pris ”Collegium Biblicums Eksegetiske Specialepris” for specialet Guds fire nøgler. En undersøgelse af de palæstinensiske targumim og deres mulige indflydelse på Det Nye Testamente, særligt eksemplificeret ved Mark 4,35-6,44 . En pris, som jeg endnu engang gerne vil takke Collegiet for. Med til prisen hørte også muligheden for at præsentere specialets indhold nærmere med en artikel i nærværende årsskrift. Denne præsentation...

Note: This article is provided here to make the information within publicly available.  Redating the Palestinian Targumim Abstract Against the prevailing view that the Palestinian Targumim are to be dated in the third century CE this article proposes that they should be redated as early first century writings. Following a consideration of the manuscripts (the four Qumran Targumim, Targum Neofiti, Fragment Targums and Cairo Genizah Fragments) the arguments concerning their linguistic and editorial aspects as well as their special content are re-analysed in light of the available evidence. These arguments which have contributed to the traditional date reveal themselves instead as all pointing to a necessary redating of the texts and the traditions contained therein to the first half of the first century. This date presents scholars with a collection of theological writings from inter-testamentary times with which new aspects of the New Testament and other texts may ...