Vampyrjægeren Jesus (Jesus the Vampire Hunter)

Note: This article is provided here to make the information within publicly available. Should you require data for a footnote, then it was originally published as: Dalgaard, Kasper: 2012, “Vampyrjægeren Jesus,” in Den Store Fortælling. Festskrift til Geert Hallbäck, Anis, Frederiksberg 

 

Vampyrjægeren Jesus

– Jesusfiguren i moderne populærkultur

I Geert Hallbäcks imponerende forfatterskab er der én artikel, der stikker en anelse ud; ”Vampyrer – praktisk og kritisk”.[1] I denne underholdende tekst (hvoraf den første halvdel er fortalt, som om det var den ikoniske vampyrjager Abraham van Helsings jagtnotater) gennemgår Hallbäck vampyrmytens oprindelse og klassiske fremstilling i værker, der spænder fra Johann Wolfgang von Goethe til Anne Rice. Dog behandler Hallbäck ikke den interessante kombination af sin interesse for vampyr-historierne særegne sub-genre med sit professionelle virke som en bibelsk ekseget med en entusiasme for Bibelens moderne brug. En kombination der også forefindes i de mange interessante, og ofte foruroligende kombinationer af Jesus med vampyrtemaet, der de seneste årtier er blomstret op i populærlitteraturen, diverse film samt på Internettet. Disse bidrag er alle affødt af den klassiske vampyrmyte, som Hallbäck beskriver, men tager især afsæt i den modernisering af vampyrfiguren, som for alvor indtrådte med Anne Rices Interview with the Vampire.[2] Temaet for denne artikel er derfor at undersøge en samling af moderne koblinger af Jesus-figuren med vampyrmyten, som de optræder i de førnævnte medier, samt at undersøge hvilke teologiske baggrunde de anvender for deres ofte overraskende Jesus-figurer.

Vampyrjægeren Jesus

I 2001 blev der lanceret en noget atypisk vampyrfilm, der er blevet beskrevet som den første og formodentlig eneste kungfu-lesbisk-horror-wrestling-musical-komedie.[3] Med den titel, Jesus Christ Vampire Hunter, som instruktøren Lee G. Demarbre har valgt kan ingen være i tvivl om, hvem hovedpersonen er og hvad dennes formål er.[4] Ideen til handlingen bag den sensationelle filmtitel opstod ifølge Ian Driscoll, manden bag manuskriptet, efter at han havde set musikvideoen til Michael Jacksons Thriller (en inspirationskilde der skinner tydeligt igennem i de mange dårligt koreograferede dansenumre). Ideen blev fulgt til dørs med adskillige måneders gennemlæsning af Det Nye Testamente, før manuskriptet var færdigt.[5] Kort fortalt er handlingen i filmen, at Jesus bliver foranlediget til sin genkomst på jorden af præsten Eustaces bønner. De nærmere detaljer er dog overraskende; årsagen til Jesus’ genkomst på jorden er, at onde vampyrer har udset sig det homoseksuelle miljø i nutidens canadiske Ottawa som blodbank. I sognet er adskillige menighedsmedlemmer, primært unge letpåklædte lesbiske, blevet dræbt og forvandlet til vampyrer.

Jesus begynder sit virke i traditionelt galilæisk profetuniform med sandaler og viltert hår men han bliver hurtigt overtalt af blandt andre filmens Maria-figur (kaldet Mary Magnum) til at gennemgå en modernisering. Denne resulterer i både lædertøj og piercinger, hvorefter han er klar til at bekæmpe vampyrtruslen. Hjulpet af sin trofaste makker, en maskebærende mexicanske bryder med kunstnernavnet El Santos, angriber Jesus vampyrernes højborg. Desværre overmandes Guds to gladiatorer midt i det voldsomme kungfu-vampyrslagteri. Paradoksalt nok udsættes Jesus nu for det endeligt, der traditionelt er forbeholdt vampyrer; en stav af træ boret gennem hjertet. Resultatet er dog overraskende – forud for dødens indtræden skinner et strålende lys ud af Jesus’ gennemborede hjerte, og dette guddommelige lys dræber de forsamlede vampyrer.

Selvom forskellene mellem den traditionelle fortælling og Demarbres film i kraft af deres overraskende natur er mere tydelige, er de bibelske baggrundsmotiver til stede, både i figurer og i handling. Filmens handling kan med lidt god vilje siges at bygge på de synoptiske evangelier; f.eks. er Jesus' endelige død et offer, der frelser dem, han kom til jorden for. Andre temaer er kendt gennem teologiens tidlige afkroge, såsom den stærkt sensuelt portrætterede Maria-figur, der iklædt en rød latexdragt både udfordrer og provokerer. Inden for filmens eget univers[6] ønsker manuskriptet at modernisere Jesusfiguren og bibringe den et mere moderne heroisk aspekt. Dette gøres gennem en samlæsning af Jesus med vampyrfiguren, den mytologiske figur der om noget er blevet forbundet med nutidens populærkulturelle monstrøse fiktion.

Som en særdeles aktiv frelser, klædt i sort læder og med adskillige piercinger, passer denne genkomne Jesus-figur fremragende ind i de mere seksuelt fikserede moderne vampyrfremstillingers univers, som kan genfindes i serier såsom True Blood, Vampire Diaries og Twilight-sagaerne.[7] I disse er vampyren gået fra den gruopvækkende oprindelige figur, der skræmte tilhøreren eller –skueren af historien, til at være helten. Helte-vampyren er ofte gennem sin afholdelse fra at indtage blod, forsøg på at leve en fredelig tilværelse (hvilken ofte trues af andre, endnu "primitive" vampyrer) og endelig sin skønhed forvandlet til et moderne sexobjekt, der kan få teenagepiger til at vente længselsfuldt ved deres vinduer om natten. I Demarbres film er det blot jægeren af vampyren, som er givet en tilsvarende helterolle – selvom vampyrerne bestemt også fremstilles som sexobjekter i denne film.

Jesus som vampyr

Hvor filmen Jesus Christ Vampire Hunter dermed endnu holder sin moderne genfortolkning af Jesusfiguren på den traditionelt ”gode” side af kampen, er dette ikke tilfældet i en række andre moderne transfigurationer. Her er Jesus blandt andet forvandlet til vampyren frem for den frelsende vampyrjæger. Dette er meget vel den logiske konklusion på den mere positivt og mindre monstrøse vampyrfigur, som er fundet sted over de seneste årtier, fra Interview with the Vampire og fremefter. 

En sådan positiv proces er der dog ingen tegn på i et af de mest interessante indslag i genskrivningen af Jesus som vampyr. I Harry Turtledoves novelle ”Under St. Peter’s”[8] forstyrres den nys indsatte pave Benedikt XVI i sine overvejelser om magtens sødme af Giuseppe, et medlem af det hemmelige selskab kaldet Pipistrelle-ordenen. Denne orden beskrives som den ældste af Vatikanets mange ordener og føres af Turtledove tilbage til kristendommens begyndelse, da den har ansvaret for ”Peters bagage”. Hvad denne mystiske bagage dækker over, er det kun ordenens medlemmer samt den siddende pave, der kender til.

Forundret over begivenhedernes gang følger Benedikt med Giuseppe ind i Skt. Peterskirken. Inde i den ældste del af denne, på det sted hvor Karl den Store i år 800 blev kronet som romersk kejser, viser Giuseppe ned til en hemmelig trappe, der fører dybt ned i mørket. Den ængstelige Benedikt XVI tilrådes blot at fokusere på beretningen om den sidste nadver for at styrke sine nerver. Efter mange trapper og døre ankommer de to til den endelige dør. Bag denne gemmer sig “bagagen”, der beskrives således: ”This is the mystery of the Order of the Pipistrelle. Even the Orthodox, even the Copts, would be jealous if they knew. They have relics of the Son. We have… the Son.” Benedikt XVI tror umiddelbart, at det drejer sig om de jordiske rester af Jesus, og at mysteriet dækker over at denne ikke opstod fra døden. Han finder dog snart ud af, at sandheden er mere kompliceret. Bag døren står en ung, tynd mand, som Benedikt straks indser, er Jesus. Han fremstår med friske, men blodløse sår på hænder, fødder, i venstre side samt et på halsen.

Benedikt skal nu gennemgå det ritual, der fuldbyrder hans indsættelse som pave; gennem en omvendelse af Nadveren skal hver pave skænke Jesus en portion af deres blod som en fornyelse af pagten. Ritualet, der indledes med ”maden er klar” på aramæisk, er blevet gennemført af alle paver siden Peter – og Jesus er grundet den tidligere paves lange karriere nu ganske sulten efter blod. Giuseppes hvidløgsånde beskytter dog Benedikt mod den skæbne, der overgik pave Johannes Paul I, hvis overraskende død efter blot 33 dage forklares ved, at Jesus drak for dybt af hans blod og derved svækkede ham dødeligt.

I novellen forklares forløbet, der ledte til, at Jesus nu angiveligt opbevares i Vatikanets dybeste fangekælder; efter nedtagelsen fra korset blev Jesus bidt af en af de romerske legionærer. Dette, der blot blev set som endnu en hån af de øvrige soldater, blev gjort af en vis Dacicus. Ifølge Jesus kom Dacicus fra den romerske provins Dakien, omtrent nutidens Rumænien og derved det mytologiske arnested for vampyrmyten. Biddet fra Dacicus forvandlede Jesus til en vampyr, der efter sin forvandling i kraft af vampyrens sagnomspundne styrke nemt rullede stenen bort fra graven. I begyndelsen, beskrives det, var fællesskabet med disciplene som ”genopstanden” problemløst, men sulten efter blod gjorde det snart nødvendigt for Peter at tage Jesus til fange, og i den tilstand er han blevet holdt siden hen.

Denne og lignende genskrivninger af Jesusfiguren som vampyr overholder visse af de klassiske vampyrparadigmer, mens andre udelades eller forklares som forkerte – f.eks. kan Jesus i ”Under St. Peter’s” føle en antipati mod hvidløg, mens han beskriver ideen om at kunne forvandle sig til tåge som forkert. En sådan selektiv genskrivelsesproces har disse moderne skrifter til fælles med flere af de skrifter, der ofte kategoriseres som genskrevne bibelske historier. I tråd med at vampyr-figuren i populærkulturen gennemgik en transformation fra et frådende monster til et moderne sexikon, åbnedes vejen for denne genskrivning af Kristus-figuren med vampyr-figuren[kd3] . Med vampyren transformeret til et moderne sexikon frem for tidligere tiders frådende monster, er vejen banet for en kombination af et popkulturelt og religiøst ikon.[c4]  Den teologiske argumentation bag (og ja, der findes en sådan) beror på beretningen om Jesus’ magnetiske effekt på tilhørere, på det at han overtalte disciplene til at drikke sit blod, samt på at hans korsfæstelse er årsagen til vampyrens traditionelle frygt for kors. Samtidig giver denne fortolkning en ny forståelse af figuren Judas, der nu fremstår som den oprindelige vampyrdræber, der i samråd med de vise ypperstepræster og romerske myndigheder forsøgte at sætte en stopper for vampyren Jesus.[9]

Ligeledes kan flere af de mere besynderlige aspekter ved vampyrmytologien indskrives og forklares ved en sådan genskrivning; f.eks. passer beretningerne i Markusevangeliet, hvor Jesus helbreder ved hjælp af sine kropslige væsker (7,31-35; 8,22-25), fint ind i den moderne idé om, at vampyrens blod kan helbrede den, der modtager det (f.eks. i True Blood-universet). Hertil beretningen om Jesus blod, der modtages af disciplene, hvilket passer til forestillingen om at vampyrer skabes gennem at drikke en anden vampyrs blod. Flere af skriftstederne i Det Nye Testamente får endvidere helt ny betydninger set under en Jesus-som-vampyr-fortolkningsvinkel: f.eks. Lukasevangeliet 9:60 ”Lad de døde begrave de døde”, og Johannesevangeliet 6,53-58:

Jesus sagde til dem: ’Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.’

Zombie-Jesus

Et andet interessant genfortolkningsfænomen er Jesus som zombie, en transformation som både er foretaget på film samt adskillige internetsites. En zombie er traditionelt blevet beskrevet som et dødt menneske der rejser sig fra sin grav og går gennem sit u-døde efterliv i en sult efter menneskekød eller –hjerne. Årsagen til denne skæbne er oftest en heks’ forbandelser, hvilket viser figurens rod i det caribiske trossystem, der ofte betegnes som Voodoo. I nyere tid har især biologiske udbrud af vira eller lignende dog fået skylden – flere nyere computerspil har sådanne sygdomsfremkaldte zombier som hovedfjenden (f.eks. den storsælgende Resident Evil-serie).

Filmen Zombie Jesus![10] rummer også en handling, der medfører en modernisering af enkelte dele af den nytestamentlige fortælling. Hovedpersonen Mary Maynard forsøger efter års adskillelse at blive genforenet med sin fordrukne præstefader. Denne genforening søger skurken i filmen, Zombie Jesus, at sætte en stopper for af årsager der aldrig bliver entydigt forklaret i filmen. Mary indser at hun må søge hjælp hos sin ven Isaac. Denne ven repræsenterer den religiøse indsigt der er nødvendig i kampen mod den genopstandne Jesus da han er den eneste tilbageværende jøde i lokalområdet. De to venner får i en forening af kærlighed og religiøs know-how til sidst endelig stoppet Zombie Jesus fra sit forsøg på at æde faderen og inficere verdenen med zombier.

Nogenlunde samtidig med denne films lancering blev der under mottoet ”han døde for dine synders skyld. Han er kommet tilbage efter din hjerne” skabt en række internetsites dedikeret til bevisførelsen for at Jesus efter sin død genopstod som zombie. Argumentationen er, at drevet af sin udødelige kærlighed til mennesket, vendte Jesus tilbage. Dog som zombie, hvilket resulterede i disciplenes overraskelse, da han i stedet for at tilbyde frelse åd sine tilhængeres hjerner (som der står på en af internetkildesiderne).[11] Dette under kampråbet: ”Vend den anden kind til, så jeg kan spise resten af din hjerne.” Bevægelsen bag internetmytologiseringen af Zombie-Jesus ihukommer de skrækkelige begivenheder ved Jesus’ opstandelse hvert år ved Zombie-Påske festlighederne.

Selv en genskrivning så ekstrem, og mildest talt fjollet, som den om Zombie-Jesus indeholder dog en teologisk tematik som de kreative kræfter bag har lagt til grund for deres genfortolkning.[12] Hele tankegangen beror på udsagn som Apostlenes Gerninger 2,24: ”for han kunne umuligt holdes fast af døden” og den tidligere citerede tekst fra Johannesevangeliet 6,53-58. Dette er især tydeligt, hvis man nærmere analyserer den bøn eller salme, som anvendes under Zombie-Påsken.[13] I denne indgår i forhold til det Nye Testamente tekstfaktuelle korrekte elementer, såsom den tunge sten der rulles for graven (Mark 16,3-4), samt en forklaring på kvindernes frygt ved Jesus' grav (”the women are screaming, then running away”) såvel som på hvorfor Markusevangeliet slutter så brat, idet ”Poor Mary and Martha are gnawed where they lay” og dermed ikke får viderebragt budskabet om, hvad de så ved den ikke-så-tomme grav (Mark 16,6-8).

Overnaturlige genskrivninger

Disse genskrivninger udgør et interessant paradigmeskift fra den overnaturlige Jesus som helten, der dræber vampyrerne, til Jesus der har fået pådraget sig vampyrrollen, til den endelige internet-ficering af Jesus som zombie. Denne harmonisering af teologi og populærkulturens mytologi i et alternativ fortælleunivers[14] indebærer visse steder en amalgamation af et religiøst ikon med et sex-ikon sandsynligvis forårsaget af fælles elementer såsom det prægnante fokus på blod som et billede på liv i både de bibelske fortællinger og i vampyrmyten,[15] og i andre tilfælde en mere vanskelig definerbar slutfigur. Selvom flere af ophavsmændene garanterer, at de i deres fortolkninger ikke har ønsket at skandalisere Jesus-figuren, men snarere ønsker at opdatere denne,[16] så kan ideen om en hjerneædende u-død Jesus ikke anses som andet end latterliggørende[c5]  (eller graverende afhængig af ens standpunkt) [kd6] .

Men det interessante er det fremherskende ønske i genskrivningerne om at anvende de bibelske skriftsteder som en art bekræftelse eller autoritetsgivende oprindelse for deres myter. I en genfortolkning af det fantastiske med det religiøse forårsager videredigtningens vilde vækst at den overmenneskelige Guds Søn kombineres med vampyren, det mytologiske overmenneske. Og når man anskuer de resulterende moderne populærkulturelle idéer, affødt af de ikke-skandaliserende genskrivninger, er disse ikke så fremmede fra nogle af de mere vidtgående, eller "centrifugale" genskrivninger,[17] vi kender til fra de antikke skrifter. Et eksempel herpå er den overraskende udvikling af Melchizedek-figuren fra den kort beskrevne menneskelige præstekonge i Genesis 14 til den overnaturlige og himmelske ypperstepræste-ærkeengel, der optræder i visse af manuskripterne fra Qumran (med 11QMelchizedek som det bedste eksempel).[18] Eller, for at blive indenfor traditionen vedrørende genskrivningerne af selve Jesus-figuren, er beretningen om den unge Jesus' affektdrab på en legekammerat i Thomas' Barndomsevangelium (2-4. årh.) ligeledes en paradoksal gendigtning, der på sin vis kunne placeres på udviklingslinjen frem mod den hævnende frelser, der ved hjælp af sine kungfu-evner og guddommelige indre glød overvinder vampyrhorderne, hvorigennem Jesus-figuren indlæses en ny relevans for den moderne verdens medieforbrugere.

---

[1] Hvad Jeg Skrev (Frederiksberg: Anis 2008), 146-163. Tidligere trykt i Kritisk Forum for Praktisk Teologi 81 (2000), 59-75.

[2] Anne Rice, Interview with the Vampire (New York: Alfred A. Knopf 1976)

[3] ”Jesus Christ Movie Star”, ukendt forfatter, tilgængelig på www.time.com

[4] Jesus Christ Vampire Hunter, instrueret af Lee Gordon Demarbre, 2001; Ottawa, Odessa Filmworks Inc. Filmen kan ses i sin fulde gru på www.dailymotion.com.

[5] Emily VanBerkum, ”A Cultural Longing for Jesus Christ Vampire Hunter”, 26, tilgængelig på www.saeculumjournal.com

[6] Et univers, der er karakteriseret ved det noget forvrøvlede motto: The first Testament says ”an eye for an eye.” The second Testament says “love thy neighbor.” The third Testament says “kick ass!”

[7] True Blood er en amerikansk tv-serie (2008-), der bygger på Charlene Harris’ bogserie Southern Vampire Mystery (2001-). The Vampire Diaries er ligeledes en tv-serie, baseret på Lisa J. Smiths bogserie af samme navn (1991-). Twilight er en serie på fire bøger, skrevet af Stephenie Meyer (2005-2008). Meyers religiøse tilhørsforhold til Jesus Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige (også kendt som Mormonerne) har afstedkommet en længere diskussion, om dette har påvirket hendes vampyrologi. Dog er de tydeligste påvirkninger at finde i bøgernes familiemønstre og ikke vampyrbeskrivelserne.

[8] Harry Turtledove, ”Under St. Peter’s”, By Blood We Live (San Francisco: Night Shade Books 2009), red. John J. Adams. Første gang trykt i The Secret History of Vampires (New York: Daw, 2007), red. Darrell Schweitzer. Teksten er tilgængelig i sin fulde længde på www.johnjosephadams.com. Turtledoves interesse i det byzantinske (hans ph.d.-disputats fra UCLA i byzantinsk historie bar titlen The Immediate Successors of Justinian: A Study of the Persian Problem and of Continuity and Change in Internal Secular Affairs in the Later Roman Empire During the Reigns of Justin II and Tiberius II Constantine (AD 565–582)) viser sig i en længere række af detaljer herom, f.eks. at kardinalernes påklædning stammer fra den byzantinske overklasse.

[9] Andre steder (f.eks. i filmen Dracula 2000, instrueret af Patrick Lussier, 2000; Dimension Films) er det Judas, der er stamfader til vampyrerne. Efter overgivelsen af Jesus til ypperstepræsterne hænger Judas sig. Han forbandes dog af Gud for sin deltagelse i begivenhederne; ved ikke at dø helt men at skulle leve for evigt uden for Guds frelse og som ophavsmand til en slægt af forbandede.

[10] Zombie Jesus!, instrueret af Steve Miller, 2007: Pigeon Films.

[11] ”Zombie Jesus,” Uncyclopedia.wikia.com.

[12] En interessant pseudo-kristologisk debat har verseret på Internettet mellem tilhængerne af Jesus som vampyr og Jesus som zombie. Skismaet mellem vampyr-Jesus og zombie-Jesus-tilhængere er samtidig en af de få debatter, der rent faktisk har nået en afslutning på det store Internet. En stor del af diskussionen omhandlede, hvorvidt Jesus var en u-død før eller efter sin korsfæstelse. Her blev det endegyldige argument for en post-korsfæstelses-vampyr-Jesus, at denne ifølge vampyrmytologien ikke ville have kunnet bevæge sig rundt i dagslys, som det ellers hvilket fremgår forholdsvist tydeligt af flere episoder af Det Nye Testamente, at han gør. Dog er det interessant at i den moderne vampyr-definition er dette tilsyneladende ikke noget problem (f.eks. tilfældet i Twilight og Jesus Christ Vampire Hunter). Det kan sandsynligvis tolkes som et led i den romantisering eller ”menneskeliggørelse” af vampyrfiguren, der er foretaget i de seneste årtier.

[13] Den komplette sangtekst er ifølge Uncyclopedia.wikia.com som følger:

“Away in a graveyard, a stone overhead

The zombie lord Jesus is raised from the dead

The bones and the corpses are at his command

And rise like their master to swarm over the land!

The women are screaming, then running away

Poor Mary and Martha are gnawed where they lay

I fear thee, lord Jesus, your curséd undeath

With worms in your bowels and rot on your breath.

Have mercy, lord Jesus, don’t eat me today

Next year I’ll be bigger, I promise! I pray

Some shaman or rabbi or priestess or such

Will stake you and save us from your deadly touch.”

[14] Disse harmoniseringer er en del af det alternative fanfiktions univers som Kasper Bro Larsen har beskrevet i "Bibelske fortællinger som fanfiktion" (Religionspædagogisk Forum 1 (2010), 64-72). Ud fra Bro Larsens inddeling kunne disse placeres i flere af de foreslåede kategorier; de er både Uberfic (rumlig og tidslig overflytninger af beretningen), Alt (alternative udgaver af tekstens indhold), OOC (Out of Character, hvori hovedfigurerne er ændrede fundamentalt) og så fremdeles. Disse genskrivninger er derfor så gennemgående at de af Bro Larsen nævnte inddelinger vanskeligt kan anvendes i deres tilfælde.

[15] Hallbäck, 2008, 163.

[16] Heriblandt Lee Demarbre, ifølge VanBerkum, 28.

[17] Et udtryk anvendt af Philip S. Alexander (“Retelling the Old Testament”, It is Written: Scripture Citing Scripture. Essays in Honour of Barnabas Lindars, SSF., red. D. A. Carson et al. (Cambridge: Cambridge University Press 1988), 117) om genskrivninger der ”take as their starting point a single episode of the Bible, or a very short passage, and expand it almost beyond recognition.”

[18] Se Kasper Dalgaard, ”Melchizedek – Præstekonge, ærkeengel og ludersøn” Teol-information 42 (2010), 38-41, for en kort beskrivelse af problemstillingen vedrørende de fascinerende genskrivninger af Melchizedek-figuren i antikken.

---

 [k